
Junior- og ungdomstræning i padel – sjov, fællesskab og udvikling!
Er dit barn vild med sport, bevægelse og sjove udfordringer? Så er vores junior- og ungdomstræning i padel måske det helt rigtige!
Vi tilbyder træning for både børn og unge, hvor fokus er på glæden ved sporten, fællesskab og udvikling – uanset om man er nybegynder eller allerede har prøvet kræfter med padel.
Juniortræning (6-12 år)
På juniorholdene arbejder vi med de grundlæggende slag, koordination, bevægelse og masser af sjove øvelser og spil. Træningen foregår i et trygt og positivt miljø, hvor alle kan være med, og hvor det vigtigste er at have det sjovt og opleve glæden ved at spille padel.
Ungdomstræning (13-18 år)
Ungdomstræningen er for de lidt ældre spillere, som ønsker at udvikle deres teknik, taktik og spilforståelse. Her kombinerer vi seriøs træning med et stærkt socialt fællesskab, så deltagerne både bliver dygtigere og får gode oplevelser på banen.
Træn én gang om ugen i 8 uger
Både junior- og ungdomstræningen består af 8 træningsgange, hvor man træner én gang om ugen i august-september månederne.
Det giver mulighed for kontinuerlig udvikling og masser af tid til at lære sporten at kende inden udendørssæsonen slutter.
Derfor skal du vælge padel:
- Sjov og aktiv motion.
- Nye venskaber og et stærkt fællesskab.
- Træning tilpasset alder og niveau.
- Fokus på både læring, udvikling og gode oplevelser.
Vi glæder os til at byde både nye og erfarne spillere velkommen til endnu en sæson med masser af Padel, grin og fællesskab. Kom og vær med – vi ses på banen!
Skriv dig op herunder, så finder vi en gratis prøvetræning til dig.